σπίζω

σπιθαμή

σπιθαμιαῖος
σπιθαμή, ῆς () [ῐᾰ] empan, mesure d’une demi-coudée, ou de trois quarts de pied, Hdt. 2, 106 ; Plat. 1 Alc. 126c ; Arstt. Pol. 5, 3 ; H.A. 8, 28, 5.
Étym. probabl. pré-grec.