ἁφόων

ἀφραδέω

ἀφραδέως
ἀφραδέω (seul. prés.) [ᾱᾰ] agir en insensé, Il. 9, 32 (part. dat. sg. ἀφραδέοντι) ; Od. 7, 294 (3 pl. ind. ἀφραδέουσι).
Étym. ἀφραδής.