ὑποδωρίζω

ὑποδώριος

ὑποδωριστί
ὑπο·δώριος, ος, ον, hypodorien, c. à d. qui se rapproche du mode dorien, t. de mus. Aristox. Harm. p. 37 ; Héraclide du Pont (Ath. 625a) ; Plut. M. 1142f, etc.