κρατηρίδιον

κρατηρίζω

κρατήριον
κρατηρίζω []
1 boire à plein cratère, c. à d. sans mesure, Sophr. (Ath. 504b) ||
2 faire une libation avec le cratère, Dém. 313, 16 ||
E Pl. q. pf. 1 pl. dor. ἐκεκρατηρίχημες, Sophr. l. c.
Étym. κρατήρ.