ἠϐαιός

ἡϐάσκω

ἡϐάω-ῶ
ἡϐάσκω (seul. prés.)
1 devenir jeune homme (lat. pubescere) Hpc. Aph. 1248 ; Xén. An. 4, 6, 1, etc. ||
2 p. ext. devenir fort, prendre de la force, fig. Eur. Alc. 1085 ; Anth. 6, 30 ; Philstr. p. 667.
Étym. ἥϐη.