κατάχριστος

καταχρίω

κατάχρυσος
κατα·χρίω, enduire, oindre de haut en bas ou complètement, Arstt. H.A. 9, 40 ; Spt. Ex. 2, 3 ; Sap. 13, 14 ; fig. Thém. 357b ||
Moy. m. sign. Artém. 4, 43.