κῆλον

κηλόομαι-οῦμαι

κηλοτομία
κηλόομαι-οῦμαι :
1 être affligé d’une hernie, Orneosoph. i p. 536, 24 ||
2 avorter, Ptol. Tetr. p. 149, 26.
Étym. κήλη.